Hurtige vafler med havregryn opskrift

Vafler med havregryn

Disse lynhurtige vafler er syndigt lækre, men grundopskriften er både sund og nærende.

Såden laver du vafler med havregryn og æg til 2 voksne og 2 sultne børn

  • 10 æg
  • 1 moden banan
  • 1 lille håndfuld mandler
  • 200 gram havregryn
  • 250 gram hytteost
  • 1 spsk. kanel
  • 1 knsp. salt
Det hele sendes i blenderen, og køres til en ensartet dej. Laden dejen hvile i 15 min.

Smør vaffeljernet med lidt olie, og fordel vaffeldejen ud i et tyndt lag.

I min familie har vi hver vores favorit-topping. Jeg er selv vild med kombinationen af mascarpone + jordbærmarmelade eller peanutbutter og jelly. Børnene vælger som regel en god sirup eller bare marmelade.



Iskaffe opskrift - Sådan laver du hjemmelavet iskaffe

Iskaffe med havredrik

Skummet dannes helt af sig selv, når du blender din iskaffe.


Iskaffe er blevet uhyre populært de senere år. Ikke mindst denne sommer, der har været helt fantastisk solrig og varm.

Hvis du godt kan lide kaffe, men aldrig har drukket en iskaffe, har du måske svært ved at forestille dig hvorfor. For hvordan kan det lige smage godt? Kold kaffe synes de færreste trods alt om, men heldigvis kan det overhovedet ikke sammenlignes med iskaffen. Is-kaffe smager både rigtig godt, er meget læskende, og så er det superhurtigt og billigt at lave selv (advarsel: du kan ret hurtig blive afhængig af iskaffe!).

Det skal du bruge til en hurtig iskaffe

  • Isterninger
  • Instant kaffe
  • Mælk
  • Vaniljesukker (kan udelades)


Prøv også min favorit iskaffe - den velsmagende og nemme version med havredrik (vegansk)

  • Isterninger
  • Instant kaffe
  • Havredrik

Jeg kan faktisk allerbedst lide versionen med havredrik (havremælk), og her kan du sagtens udelade vaniljesukker, da havredrikken i sig selv søder.

Sådan gør du
Blend alle ingredienser sammen, og server med det samme.
Læg mærke til den flotte og lækre skum, der dannes på toppen.

Bagte kartofler og løg i fad (Patate in terracotta con cipolle) opskrift

Kartofler og løg - bagt

Retten her syner bestemt ikke af meget, og billedet siger desværre heller ikke noget om, hvor god en smagsoplevelse der venter dig.

Opskriften er igen italiensk og inspirationen kommer fra den italienske madbibel "Sølvskeen".

HUSK at lave rigeligt!

Det brugte jeg til de skønne bagte kartofler med løg


  • Rapsolie (den nordiske olivenolie)
  • 500 gram kartofler - skåret i tynde skiver
  • 150 gram søde kartofler - skåret i tynde skiver
  • 3 løg - skåret i skiver
  • En håndfuld frisk basilikum - revet i strimler
  • 50 gram parmesan - revet
  • Salt og peber

Sådan laver du Patate in terracotta con cipolle
I en smurt støbejernsgryde (eller lignende) lægger du skiftevis kartoffelskiver, løg, basilikum, salt og peber. Dryp godt med rapsolie efter hvert lag.
Gentag indtil alle kartofler og løg er brugt. Dine lag behøver ikke ligge fint - lad dem bare overlappe. I min gryde havde jeg til 2 lag med søde kartofler, der giver et fint farvespil.
Sæt gryden i ovnen med låg på ved 180 grader i 35 minutter.
Tag herefter låget af og drys parmesan over og giv den yderligere 5-10 minutter uden låg.
Server med en frisk salat og evt. lidt ekstra revet parmesan til at drysse over.

Rigatoni med kødboller af hakket kylling opskrift

Rigatoni con polpettine (Rigatoni med kødboller)

Vores elskede italienske madtema ruller (heldigvis) igen herhjemme.

I weekenden havde vi et vennepar på besøg, og her bestod menuen bl.a. af den skønne "Spaghetti alle melanzane" (opskrift kommer snart). Og her til aften kastede hele familien sig over en stor omgang "Rigatoni med kødboller". Jeg havde skiftet oksekød ud med hakket kylling, men det fungerede mindst ligeså godt.

Til min version af Rigatoni med kyllingekødboller til 2 voksne og 2 børn skal du bruge:


  • 400 gram hakket kylling
  • En håndfuld frisk basilikum - hakket
  • 2 fed hvidløg - finthakket
  • Hvedemel
  • 3 spsk. oliven- eller rapsolie
  • 2 løg - finthakket
  • 1 gulerod - finthakket
  • 2 tsk. tørret rosmarin
  • 1 dåse hakket tomat
  • 300 gram rigatoni pasta
  • Friskrevet parmesan
  • Salt og peber


Sådan gør du:
I en stor skål rører du kyllingekød sammen med basilikum, 1 fed hvidløg, 1 løg, 1 tsk. tørret rosmarin, samt godt med salt og peber.
Herefter triller du en masse små kødboller og ruller dem i lidt hvedemel. Sæt dem til side, mens du laver saucen.
Hæld olien på en sauterpande eller i en stor gryde, sæt den på lav varme og tilsæt hvidløg, løg, gulerod og rosmarin.
Rør af og til og efter et par minutter skruer du lidt op for varmen, og tilsætter kødbollerne. Lad dem få noget farve og tilsæt så hakket tomat, samt salt og peber.
Igen skruer du ned for varmen, og lader rettet simre i 30 minutter.
Imens koger du pastaen, og når de er al dente, hælder du vandet fra og vender dem sammen med saucen.
Lad rettet simre i atter et par minutter og server så med revet parmesan.

Fennikelsalat opskrift - Lav lækker salat med fennikel


Jeg har gennem længere tid fået "den grønne frugtkasse" fra aarstiderne leveret. Den har stået udenfor døren hver mandag eftermiddag, og det har fungeret upåklageligt. Alt, med undtagelse af æblerne, er blevet spist fra uge til uge. For en lille uges tid siden besluttede fruen og jeg os for, at droppe vores store sukkerindtag om aftenen, og for at kickstarte processen, har vi valgt at rense ud med en omgang South Beach kur.

I dag er det dag nr. 6 i fase 1 af South Beach kuren, og vi har fået vores første nye kasse fra aarstiderne "Lowcarb grønt". Med den følger opskrifter til fem måltider, hvor vi kun skal indkøbe kød og fisk. Dagens menu (som fruen tilberedte) bestod derfor bl.a. af Fennikelsalat med avocado.


Det skal du bruge til en fennikelsalat:
1 stk. fennikel
1 stk. rødløg
1 stk. avocado
1/2 lime
2 fed hvidløg

Sådan laver du en fennikelsalat:
Din fennikel snittes i meget tynde skiver på et mandolinjern.
Fennikel skiverne blandes med rødløg skåret i tynde både, avocado skåret i tern, og det hele vendes med limesaft, lidt olivenolie, salt og peber.

Bøfklubben besøger: Brasserie & Restaurant Underhuset


I onsdags besøgte vi Brasserie & Restaurant Underhuset, og hvilken udsøgt fornøjelse det var endelig igen at være samlet i Bøfklubben.

Thomas Odsgaard, der både er chefkok, ejer og snart sommelier (samt nær ven af bøfklubbens medlemmer) havde lovet at kræse for os, og sjældent har vi følt og så godt behandlet på en af landets mange gode restauranter, som vi gjorde denne aften på Underhuset.

Selve menuer, der var en overraskelse, kan ses herunder.







Sådan laver man bagekartofler med fyld - Opskrift bagekartoffel

Det er ved at være noget tid siden, at jeg har lavet de lækre bagte kartofler med fyld, men nu har jeg netop bestilt fire stk. bagekartofler (krydser fingre for at det er store) hos min nye leverandør af dagligvare.
Osuma har i øvrigt været en rigtig positiv oplevelse indtil videre. Siden mit eksperiment begyndte har jeg fået to leveringer (den tredje kommer på mandag), og der har kun været én vare pr. bestilling, som de ikke har kunnet levere. Det må siges at være godkendt. Hvis det fortsætter sådan, får jeg slet ikke brug for min backupplan, men det er jo et positivt problem :)

Bagekartoflerne med fyld vil jeg lave ud fra følgende opskrift:

Ovnen tændes varmes op til 200 grader.
Jeg vasker bagekartoflerne grundigt, og tørrer dem i et rent viskestykke.
Så skærer jeg et kryds i toppen, og vender dem i olivenolie og til havsalt.
Nu er de klar til at blive bagt i ovnen i ca. 1 time, indtil de er møre.
Når de er færdigbagt vil jeg åbne dem.
Kødet tager jeg ud, og blander med chorizo (stegt og skåret i tern), og hakket persille, revet parmesanost og lidt olivenolie.
Til sidst fyldes blandingen tilbage i kartoflerne, og er klar til servering.

Billeder kommer i næste uge...